Fuglene er malet med akrylfarve i høj kvalitet, med bittesmå pensler og en god portion tålmodighed.
Jeg maler altid direkte på de gamle kort, som enten kan være kort, som jeg har på lager, eller kort som mine kunder selv leverer.
Jeg maler oftest på søkort, men ønskes et andet kort, eller et område, som ikke er med på søkortene, benytter jeg af og til vejkort eller sider fra gamle atlasser.
I mit atelier har jeg altid et stort udvalg af billeder i forskellige størrelser.
Ønskes et helt personligt fuglemaleri, tager jeg gerne imod bestillingsopgaver, og jeg holder meget af at hjælpe med at gøre drømmene om et helt unikt kunstværk til virkelighed.
Klik på linket herunder for at se en lille film om, hvordan det kan foregå, hvis du vil bestille et billede. Eller kontakt mig gerne, så vi kan få en uforpligtende snak om din idé.
Inspirationen til mine olie- og akrylmalerier finder jeg ofte i menneskenes, dyrenes eller naturens verden.
Jeg arbejder altid figurativt, ofte i serier med bestemte temaer, og altid lag på lag.
I galleriet har jeg en del malerier, men der er længe imellem, der kommer nye til, da de er utrolig tidskrævende.
En del af dem fås som kunsttryk.
Mange af mine værker - både fuglebilleder og oliemalerier - fås som kunsttryk.
De er signerede og nummererede og trykt i begrænset oplag.
Alle er trykt på papir i høj kvalitet.