Om kunstneren

Malene Klint Vejlby

 

Tom Jørgensen, Kunstavisen:

 

Medmindre man er decideret ved at skrive sine erindringer i bogform, kommer barndomsminder sjældent i god orden og rækkefølge. De kommer bag på en. En duft, en lyd, en begivenhed eller den måde, hvorpå en solstråle rammer et hjørne af terrassen....alt dette kan spole tiden tilbage og bringe en direkte tilbage til syvårsalderen og varme sommerdage ved Marselisborg Strand, spisende en iskage i Zoologisk Have eller liggende i en moden kornmark, mens man kigger op mod himlens hastigt passerende skyer.

Nogenlunde sådan har jeg det, når jeg betragter Malene Klint Vejlbys malerier. Som noget selvfølgeligt tager jeg det, at motiverne er løsrevet fra deres normale sammenhæng. Sådan er drømme. Sådan er minder. Det går mig heller ikke på, at billederne er udtryk for kunstnerens konkrete erindringer. Når vi ser de små purke gynge, plaske, lege eller være dybt koncentrerede om at lave ingenting. Når vi ser de små med fødderne oppe i himlen med udsigt til toppede vatskyer eller den stjernefyldte nat, er det ikke kun Malene Klint Vejlbys barndomsminder. Det er de drømme, erindringer og oplevelser, vi alle har haft til alle tider og overalt på jorden, hvor der har været fred længe nok til, at noget sådant i dette hele taget har været muligt. Og de kan komme når som helst, minderne. Når vi stressede står ved supermarkedets kølediske og har mistet ethvert incitament til sunde og overraskende middage. Når vi sidder på arbejdspladsen og opdager, at vi har mistet den sidste rest af glæde ved jobbet. Når vi vrisser over en larmende tredjeklasse, der netop nu moser sig ind i ens togkupé. Vupti, så kommer minderne væltende ind over en fra dengang, man selv var en larmende tredjeklasseselev, mærkede det kolde havvand over bukselinningen eller stod i haven og drømmende betragtede sommerfuglene flakse hen over det spraglede staudebed. Alt dette maler Malene Klint Vejlby også, og det er med en helt egenartet følelse af lettelse og frihed, vi betragter disse glade, poetiske og livsbekræftende malerier, hvor tidens og jordens begrænsninger helt er forsvundet.

Udtrykket ”fuglefri” ligger ligefor. Et godt ord, for fugle er ligesom børnene på billederne ubegrænsede og kan hæve sig over det prosaiske jordeliv. Måske er det derfor, Malene Klint Vejlby også maler fugle. Fugle malet direkte på gamle søkort. Strandskader, svaner, viber, gæs og gravænder flyvende over detaljerede menneskeskabte kortlægningspapirer. Det frie og ubegrænsede overfor menneskets minutiøst planlagte og rationelle verdensorden. For vi kan jo ikke flyve. Vi er bundet til tid og sted. Det vil sige....undtagen i drømme og minder. Og i kunstens verden, hvor der ligesom i drømmens og mindernes sfære ingen regler er, og ingen regler skal være. Hvor vi kan være frie. Ligesom fuglene.